Privatdetektiven Holland March anses for at være lidt af en fiasko af sine omgivelser, og i særdeleshed af datteren. Så da han får en vigtig opgave tildelt, håber han på at det kan rette op på hans blakkede ry. Sagen leder ham på sporet af en ung kvinde, og March former et umage partnerskab med en anden detektiv der også er på udkig efter kvinden. Partnerskabet ender med at blive vigtigt, da sagen pludselig får langt større betydning end først antaget.