Sweet Country er en fremragende western om en menneskejagt i det nordlige Australien. Da den midaldrende aboriginal, Sam, i selvforsvar dræber en hvid krigsveteran, bliver han øjeblikkeligt eftersøgt for mord og tvinges til at flygte ud i den dødelige ødemark med sin familie. Ordensmagten er dog lige i hælene på ham, anført af den nidkære Sergeant Fletcher. Men da de sande detaljer om mordet langsomt kommer op til overfladen, begynder lokalsamfundet at betvivle om retfærdigheden virkelig sker fyldest...